Klogkone-coaching.

En ekspertviden, som bliver ekstra vedkommende og inspirerende, fordi den er en cocktail af solid teoretisk viden, 20 års udfordrende, udviklende klinikerfaring båret af et brændende ønske om at hjælpe mine kunder til at få det bedste ud af deres muligheder - og så ikke mindst mine egne til tider smertefulde og dyrekøbte erfaringer fra min søgen efter A-nøglen til livets store spørgsmål.

Jeg har i de forløbne 20 år haft ekstra glæde af at være igangsætter/inspirator for de af mine kunder, som har gået rundt med en iværksætter i maven, en drøm om et liv som selvstændig.

Jeg har den overbevisning, at vi kan nå alle realistiske mål. Når vi ikke når dem, er det fordi, vi ikke vil dem nok, eller fordi de ikke er i overensstemmelse med vore egne værdier.

I et coachingforløb får du hjælp til at afklare, hvad der dybest set er vigtigst for dig, afdække, hvad der hindrer dig i at nå dine mål og hjælp til at skabe din egen "successtrategi".

I et coachingforløb er det dig, som har løsningerne. Jeg kan via min spørgeteknik hjælpe dig til selvindsigt og måske afdække potentialer, du ikke er bevidst om. Det er dig, der beslutter dig for at gå vejen, og så har du mig på sidelinien til at støtte dig i din forandringsproces og hjælpe dig med at fastholde fokus.

Du kan anvende personlig coaching jobmæssigt og privat på de områder, hvor du ønsker udvikling. Eksempelvis: en bedre struktur i hverdagen, vægttab, mere energi i parforholdet - måske en dejlig kæreste - eller bedre styr på økonomien.

Forløbet starter med en afklaringssamtale, hvor vi finder ud af, hvad du dybest set ønsker og hvorfor. Vi opstiller en handleplan med en række mål, Ved hvert møde laver vi aftaler om, hvad du skal have foretaget dig til næste møde. Første møde foregår hos mig og varer to timer. Efterfølgende møder kan foregå hos mig eller, hvis det tidsmæssigt er mere bekvemt - måske fordi du bor langt fra mig - pr telefon. Disse møder varer en time.

Pris afklaringssamtale - 2 timer: kr. 800,-
Følgende sessioner á 1 time: kr. 500,-
Også mulighed fot 30 minutters telefoncoaching: kr. 275,-

Du bestemmer selv, hvor lang tid, der skal gå mellem de enkelte møder.

NB: Hvis du har en astrologisk tilgang til verden, kan et coachingforløb tage afsæt i dit fødselshoroskop og det aktuelle årshoroskop. Se astrocoaching.